Produktbeskrivelse:
Vi har lavet en side med information og omkring hvad vores produkter er lavet af.
Hvis du har spørgsmål til dette, kan du altid kontakte os.
Naturfibre:
Mennesket har i mange år fremskaffet disse fibre, ofte fra planteriget. Vegatabilske fibre som kommer fra planter, hvilke også betyder at deres grundstof hovedsageligt er cellulose. Animalske fibre stammer fra dyr hvor grundstoffet er protein. Både animalske og vegetabilske fibre kaldes for naturfibre. Alle naturfibrene er alle født stabelfibre med undtagelse af silke, da silkelarven spinder filamentfibre.
Bomuld:
Bomuld er den vigtigste af alle de vegatabilske fibre, det er et landbrugsprodukt og kan kun dyrkes under bestemte jord- og klimaforhold. Det er et forholdsvis billigt råmateriale (kommer an på hvilken type) og det er meget anvendeligt og ses i mange tøjprodukter, hvor det ofte bliver blandet med polyester.
Bomuldskvaliteter bedømmes efter fibrenes længde og finhed. De længste fibre er ca. 6 cm lange og er også de fineste og regnes for de bedste. De korteste er ca. 1 cm.
En lang fiber giver samtidig et meget stærkt garn og fibrene skal være så lyse som muligt. Farverne på bomuld kommer an på deres kvalitet og kan være creme, gullig og blåhvid. Jo mere der er af naturfarve jo stærkere skal farvningen være og derfor kan bomulden godt tage noget af sin styrke.
Uld:
Af de animalske fibre er det fårenes og lammenes uld, der har den største betydning m.h.t. fremstilling af tekstiler. Ved uld forstås ”hår fra får”. Andre dyrehår der anvendes til tekstil, betegnes ved deres eget navn.
Uld har en masse værdifulde egenskaber fordi de opfylder en hel del krav til temperaturvisninger. Uldens finhed og krusning er de vigtigste kvalitetsparametre, men udover det kommer det også an på race, foder, køn, jordbund, klimatiske forhold, samt fårets helbredsmæssige tilstand. Men ud fra disse ting er racen den vigtigste del, idet hver fåretype producere uld fra en ganske bestemt karakter. Uld fra hunfår har den bedste kvalitet.
Uldkvaliteter:
Uld kommer fra mange forskellige fåreracer, der lever under meget forskellige vilkår, og derved er der forskel på kvaliteterne af deres uld.
Merino:
Merino uld anses for at være den fineste og bedste uldkvalitet. Det er fra den fine spanske fårerace, også kaldet Botany. Desuden produceres der også merino uld i Sydamerika, Argentina, USA og Rusland. Denne uld har en kort fiberlængde på 5 – 12 cm. Den er meget blød og kruset med flot glans og har god gode spinde- og valkeegenskaber.
Det gode råd:
Uld kan blive angrebet af møl, og man kan derfor anskaffe sig ceder træ, som kan købes i diverse trælast butikker.
Vask uld med lidt centrifugering så det er meget vådt når man tager det ud af vaskemaskinen. Uld skal ligge tørre. Uld kan i stedet for vask hænge udenfor, da det er selvrensende fra naturens side.
Mohair:
Mohair er de lange hår fra mohair geden som der hører hjemme i Tyrkiet. De har en fiberlængde på op til 25 cm. som gør det vanskeligt at spinde det sammen med uld. Mohair udmærker sig ved at være meget springelastisk, med en stor krølleægthed. Den glatte fibre afskyer smuds og snavs til en hvis grad.
Silke:
Silke er en tynd dobbelttråd, som silkelarven spinder omkring sig selv ved forpupningen som et hylster – konkonen. Konkon’ består af 3-4.000 meter tråd. Dette er den eneste naturlige filamentfibre.
Kemofibre:
Kemofibre (manmade fibrer), blev fremstillet kommercielt fra slutningen af forrige århundrede. Kemofibre er som navnet angiver, fibre som er fremstillet ad kemisk vej.
Syntetiske fibre er kunstigt fremstillede fibre (syntetiske). De fremstilles af olie og naturgas og indgår ikke i et naturligt kredsløb, som naturfibrene. De er termoplastiske, hvilket betyder, at de bliver bløde, når de bliver varme. Nogle almindelige syntetiske fibre er polyamid, polyester, akryl og elastan.
Forskellige syntetiske fibre har forskellige karakterer. Polyamid er det stærkeste, mens polyester passer bedst til tøj på grund af den særlig gode elasticitet og smidighed. Akryl tåler f.eks. lys meget godt og passer derfor godt til gardiner og udendørstekstiler, men det er følsomt over for varme ved vask og strygning.
Elastan finder du ofte som stretchtråd sammen med andre fibre. Syntetiske fibre er stærke og krøller ikke så let. Fordi alle syntetiske fibre er dårlige til at optage fugt, danner de ofte statisk elektricitet, hvilket gør, at tøjet lettere tiltrækker smuds og smyger sig til kroppen. Du kan undgå statisk elektricitet ved at tilsætte skyllemiddel, når du vasker.
Regenererende fibre:
Regenererende fibre fremstilles af materialer, der forekommer i naturen, f.eks. cellulose. Med til de regenererede fibre hører blandt andet viskose, modal, acetat, triacetat og cyocell. De har ofte en smuk glans og fint fald. De krøller ofte mindre end bomuld og er lettere at få rene. Regenererende fibre er dog ikke særligt stærke, og de bliver endnu svagere i våd tilstand.
Derfor bør de kun udsættes for relativt korte vasketider. Viskose optager let fugt og er behagelig at have på, men ubehandlet viskose krøller let og kryber i vask. Den bliver oftest ren ved 40 °C, men tåler højere temperaturer. Acetat og triacetat er stærkere end viskose. De tåler varmen bedre og kryber mindre, men de er i stedet følsomme over for acetone.
Viskose:
Fremstilling af viskose foregår ved at lade træflis gennemgå forskellige kemiske processer, der fører frem mod en sirupslignende substans der i varm tilstand presses gennem spindedyssens huller som stråler. Under afkøling strækkes fibrene og stivner i den form, som der skal bruges.
Viskose bliver både anvendt alene og som blandingsmateriale.
Modal:
Modal og viskose er begge fremstillet af cellulose, modal har dog en højere vådstyrke. Modals egenskaber i forhold til viskose er at det krøller mindre og har en god isoleringsevne/varmevene.
Modalfibre har bedre trækbrudstyrke, både i tør og våd tilstand, og mindre forlængelse ved trækpåvirkning end almindelig viskose. Modalstoffer er mere velegnede til strygelet-produkter, som lette bluser, toppe og skjorter. Blandinger af modal og bomuld kan merceriseres og krølægtimprægneres.
Lyocell:
Lyocell er regenereret cellulose, som viskose og modal, men har bedre styrke.
Metervarer i Lyocell er bløde og giver en god komfort, bl.a. i kraft af evnen til at optage fugt.
Lyocell kan have tilbøjelighed til at peele, hvilket betyder at overfladen slides hurtigere. Dette kan fjernes med et barberblad.
Af samme grund fremstilles Lyocell ofte med en let ruet overflade, også kaldet “ferskenskinds-effekt”, hvilket giver metervaren en blød overflade.
Lyocell anvendes ofte og set i forhold til viskose eller modal, er den væsentlig dyrere.
Syntetiskefibre:
Syntetiskefibre fremstilles på grundlag af kemiske forbindelser. De vigtigste råmaterialer for fremstilling af syntetiske fibre, kommer fra den kemiske industri. Som følge heraf, vil udgangsmaterialerne derfor vil være olie, naturgas eller andre kulbrinteforbindelser.
Ved forskellig blanding af råstofferne og ved ændringer i fremstillingsprocessen kan man fremstille en række syntetiske fibre, som har hver deres specielle egenskaber. De syntetiske fibre fremstilles på en måde, der ligner fremstillingen at de regenererede fibre. Der anvendes også her spindedysser. Den flyende masse presses under stort tryk ud igennem dysserne og størkner. Det vil sige at syntetiske fibre (som alle kemofibre) er født som filamentfibre, men kan ved overskæring omdannes ved stabelfibre. Det er den flydende kemiske masse i sammensætning, der er afgørende for hvilket materiale der fremkommer. Dette i forening med de forskellige fremstillingsprocesser er også afgørende for produktets pris.
Nylon:
Nylon eller polyamid overgår alle andre fibermaterialer både i rive- og slidstyrke.
Nylon er lysfølsom og gulner og mørner i sollys.
Nylon kendes også som Polyamid er et syntetisk produkt, der anvendes meget, især fordi det ikke krymper. Det bruges bl.a. til forstærkning af sportsbeklædning i mange former, samt til tasker og andet tilbehør. Der fremstilles dog nylontyper, der er resistente over for lys. Pressefolder og plisseer er holdbare i vask. Nylon kendes som crepegarner, der anvendes i strømper, undertøj, strik eller andre stretchvarer.
Polyester:
Polyester er formfast, slidstærkt, og tåler sollys og de fleste kemikalier.
Polyester er krympefri, slidstærk, ikke lysfølsom og stort set strygefri. Anvendes oftest sammen med bomuld. Syntetiske fibre, som polyester er kunstigt fremstillede fibre, der fremstilles af råolie og naturgas, og indgår derfor ikke i et naturligt kredsløb, som naturfibrene.
Fibrene der gennemgår en række kemiske processer kan fremstilles med særlige egenskaber så som flammehæmning, antibakterielt, og fremstilles så der stort set ikke findes krymp i den færdige metervare.
Pressefolder og plisseer er holdbare i vask og brug.
Bruges i alle former for beklædning, ofte blandet med bomuld eller viscose.
Blandet med bomuld, uld eller viskose, bruges disse ofte til skjorter, strømper, overtøj, og til arbejdstøj.
Polyacryl:
Polyacryl er ikke termoplastisk og egner sig derfor ikke til varer hvor man ønsker permanente pressefolder. Polyacryl er meget følsom over for varme, og det må ikke stryges ved højere temperatur end 110 grader. Polyacryl er ikke er nær så slidstærk som polyester, men den er lettere, meget fyldigere, og mere varmeisolerende.
Elastan:
Elastan bruges til bl.a. badetøj, korsettering, sportstøj, og som blandingsfibre i benklæder og i undertøj.
Elastan giver i alle sammenhænge en behagelig elasticitet.
Elastan er en fibertype med usædvanligt gode og holdbare elastiske egenskaber.
Polyurethan – PU:
PU kaldes også for polyurethan, og som er et syntetisk materiale, der kan fremstå både som fibre og som en gummibelægning. Vi bruger det ofte som en efterligning af læder. En meget stor del af bløde sko har PU såler.